Elever fortryllede i teaterkoncert med uheldig start

ACTION! Foran de røde løbere, der hænger ned fra sceneloftet, står en flok spændte, men parate, skuespillere og musikere. Det er øjeblikket de har ventet på. Årets teaterkoncert på efterskolen, Hokus Pokus, skal sparkes i gang. Forrest med cirkusdirektørhatten står Philip som en stenstøtte. Han venter kun på at de store lamper vil bade scenen i lys og musikken spiller showet i gang. Men noget er galt. Lamperne tænder ikke. Det var ikke planen! Tankerne flyver gennem hovederne på skuespillerne: ”Hvad sker der? Skal jeg bare blive stående? Hvorfor tænder lyset ikke? Hvad tænker publikum? Hvad gør vi nu?” Det som Philip og resten af teaterkoncertens elever nu gjorde, var intet mindre end fortryllende! 

Årets teaterkoncert i efteråret var elevernes første oplevelse med en stor produktion. Senere på efterskoleåret skal de sammen opføre den største forestilling – Den årlige musical! Det er primært fem forskellige valgfag i Musik & Drama, der er en del af forestillingerne og som hver især bidrager til, at forestillingen går op i en højere enhed. Musikken leveres af eleverne med Band som valgfag, mens der bliver sunget af eleverne fra Solosang og MegaVoice. Sceneteknik arbejder hårdt for at sætte teknikken op og programmere lyset til scenerne i forestillingen. Endelig er skuespillerholdet sammensat af elever med valgfaget Drama. Er der dans og koreografi med i stykket, deltager elever fra faget Grundtræning og bevægelse også. På den måde spiller de enkelte fag hver især en vigtig rolle i at få hjulene til at dreje rundt, og skabe en storslået oplevelse for publikum og dem selv. 

Da Philip og de øvrige skuespillere i et øjeblik har stået klar i det hvide baggrundslys, som svagt lyser bandet i baggrunden op, tæller trommeslageren ind. Musikken er i gang – showet er i gang. Selvom lyset stadig ikke kører helt som planlagt, må ”the show go on”. Skuespillerne forstår og nu begynder skuespillere, dansere og sangere at bevæge sig rundt på scenen, som det nøje er indøvet til de mange forudgående prøver. Den usikre start skal rystes ud af kroppen, men langsomt og sikkert køres replikker og sange igennem. Det helt fantastiske indtræffer, at selvom teknikken driller og starten blev alt andet end det indøvede, så leverer eleverne deres roller med fasthed og overbevisning. Hvis der har været nervøse tanker og usikkerheder på, hvordan de nu skal køre forestillingen i mål, så ser man det ikke. Tværtimod virker det til, at eleverne spiller bagdelen ud af bukserne og løfter hinanden til en forrygende forestilling på trods af vanskeligheder. Taget løfter sig, da Emil og Anna fremfører nummeret Han får for lidt med fantastisk energi og showmanship, humoristisk timing og en rap, der sad lige i skabet! Hokus Pokus bød dermed ikke kun på forrygende elevpræstationer, men samtidig blev forestillingen et stilstudie i, hvordan man kan løfte i flok og rykke sammen i et fællesskab, selvom tingene kører lidt af sporet. 

Udviklingen i de enkle fag, i sammenspil med fælles prøvelser på den store scene med publikum, skaber en enorm udvikling både på et personligt plan, men også som fællesskab. Når man arbejder sammen om at skabe et kreativt produkt, som fx en stor teaterforestilling, oplever man, hvordan hver enkelt elev har en ligevægtig og vigtig rolle at spille for, at skibet kommer sikkert i havn. Her træder man sammen ind i en anden verden, hvor sociale hierarkier udviskes og, hvor man ikke er stærkere end der, hvor kæden er mest skrøbelig og sårbar. Her må man hjælpe hinanden så godt, man kan. Alle har hver sin vigtige rolle, og spiller man ikke den som aftalt, kan det få hele korthuset til at falde. Når det hele lykkes, er det en fantastisk forløsning. Her er ikke noget konkurrenceelement eller kulmination i at score det vigtige mål. Her opstår glæden og lykkerusen ikke i at vinde, men i at have gennemført og have lykkes sammen, når de sidste klapsalver er forstummet, og det store scenetæppe har lukket sig for sidste gang foran de stolte og dygtige elever på scenen.