Søndag 29. september 2024 kl. 13 – 17 glæder vi os til at invitere jer til Efterskolernes Dag på Hørby Efterskole.
Smag på efterskolelivet til Efterskolernes Dag
Er du til masser af sport og musik, sang og dramafag? Så skal du besøge Hørby Efterskole til Efterskolernes Dag søndag 29. september 2024. Vi glæder os til at vise dig alt det sjove, spændende og udfordrende, som et år på Hørby kan byde på.
Når du besøger os til Efterskolernes Dag, fortæller vi meget mere om hverdagen, valgfagene og vores forskellige læringsstile. Du kan snakke med vores forstander Mogens, vores dygtige og engagerede lærere og selvfølgelig alle vores søde elever, så du får et godt billede af, hvordan dit år på Hørby kan blive.
Oplev vores læringsstile til Efterskolernes Dag
Vi er stolte af vores arbejde med læringsstile på Hørby Efterskole, og vi glæder os til at fortælle meget mere om dem til Efterskolernes Dag. Hos os kan du lære, som du er, for vi ved, at alle lærer forskelligt. Derfor giver vi dig redskaber til at forstå dig selv og din læring for på den måde at få mest muligt ud af undervisningen. På Hørby arbejder vi med fire forskellige læringsstile, og sammen finder vi ud af, om du er teoretiker, reflektor, pragmatiker eller aktivist – eller måske lidt af hvert.
Hvad er Efterskolernes Dag?
Landets efterskoler giver med Efterskolernes Dag hvert år mulighed for at få et unikt indblik i efterskolelivet. Du har typisk mulighed for at få en rundvisning af lærere og elever, der viser dig rundt på skolen og svarer dig på alle de spørgsmål, som du har.
Efterskolernes Dag ligger hvert år på den sidste søndag i september, og på Hørby Efterskole gør vi meget ud af, at du får en tryg oplevelse. Du skal kunne gå fra dagen og være fyldt op med information, så du kan tage en velovervejet beslutning om din efterskolefremtid på baggrund af et indblik i efterskolelivet.
Vi ved, det er en stor beslutning at vælge efterskole, og derfor giver vi dig – ligesom landets andre efterskoler – et solidt indblik i fagene, valgfagene, dagligdagen, fællesskabet og meget mere. Med en tur rundt på skolen får du endda lov til at mærke den unikke efterskolestemning.
Kan du ikke komme til Efterskolernes Dag?
Kan du ikke besøge os på Efterskolernes Dag? Kom til Åbent Hus en anden dag og få rundvisning af elever på efterskolen og en snak med en af vores lærere.
Vi glæder os til at møde dig!
Hørby Efterskole har ingen linjer – men masser af spændende valgfag, som du kan blande på kryds og tværs – alt efter hvad du interesserer dig for. Uanset hvilke fag du vælger, lover vi dig, at du med det rette mindset udvikler dig og lærer nyt.
På Hørby kan vi både lide at være aktive og kreative og have det sjovt! Du kan blandt andet vælge mellem floorball, drama, fodbold, musik/band samt computer og brætspil.
Men Hørby Efterskole er meget mere end valgfag – hos os bliver du med den rette indstilling også dygtigere til de boglige fag. På den måde bliver du klar til livet efter efterskolen og en eventuel ungdomsuddannelse på gymnasium eller erhvervsskole!
På Hørby har vi forskellige “stole”, som passer til forskellige måder at lære på. Når du begynder på Hørby, finder vi sammen ud af, hvordan du lærer bedst, men du kan smugkigge her.
Jeg så skolen et par gange, inden jeg besluttede mig for, hvilken efterskole jeg skulle gå på. Det var tydeligt, at her var fedt at være – jeg kunne mærke det på både eleverne og lærerne.
Da jeg begyndte her i 10. klasse, var det selvfølgelig lidt svært, fordi man skal lære så mange nye mennesker at kende. Men nu er det bare superfedt, og vi har et rigtig godt fællesskab.
Jeg har blandt andet basketball, og det er megafedt. Vi er både øvede og begyndere på holdet, og det fungerer rigtigt godt. Jeg har selv spillet en del, så det er fedt at få introduceret sporten til en masse nye, så vi er flere, der spiller basket.
Vi har også et rigtigt godt sammenhold på valgfaget fodbold. Vi lærer rigtigt meget, og vi har et rigtig godt fællesskab, hvor vi ikke kun snakker om fodbold.
Jeg har desuden lært at spille guitar her, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har altid godt kunnet lide musik, men her har jeg udviklet mig helt vildt. Det er fedt at kunne tage guitaren frem og spille lidt – det kan man kun blive glad af.
Jeg har fundet min læringsstil her på Hørby. Man kan måske godt synes, det med læringsstile er noget lidt mærkeligt noget, men det giver virkelig god mening, når man går her. Jeg har udviklet mig meget, og jeg bliver mindre træt af at gå i skole her på Hørby. Jeg kan bruge min læringsstil, når jeg skal videre i gymnasiet og i resten af mit liv.
Jeg har været på Hørbys camp, hvor jeg oplevede, at eleverne havde det rigtigt godt sammen, og lærerne var meget engagerede. Derfor valgte jeg Hørby som min efterskole, og det har jeg ikke fortrudt. Hørby er den fedeste efterskole!
Lærerne underviser på en rigtig god og spændende måde, som jeg ikke var vant til på min tidligere skole. Jeg er pragmatiker, og jeg har virkelig lært meget her, som jeg helt sikkert kan bruge senere på min uddannelse.
Valgfagene er fede. Jeg har blandt andet udendørs fodbold, og det er rigtigt fedt. Vores træner er meget dygtig og forstår virkelig at udvikle os. Vi har fået et rigtigt godt sammenhold på fodboldholdet, fordi vi har så meget at snakke om.
Jeg har også floorball. Det er rigtig drengehygge, hvor vi laver sjov med hinanden, samtidig med at vi tager spillet seriøst – det er ikke kun ren pjat. Det er fedt at have et rum, hvor vi kun er drengene sammen. Det giver en dejlig frihed til bare at være dem, vi er.
Vi har generelt et godt fællesskab alle sammen – både drenge og piger – på skolen. Der er ikke nogen, man ikke snakker med. Det, tror jeg, er ret unikt for Hørby Efterskole.
Bestil brochure
Er du interesseret i Hørby Efterskole, sender vi dig gerne mere information.