
Det bliver med garanti et år med masser af nye, spændende udfordringer og masser af nye venskaber, hvis du indgår i fællesskabet med åbne arme. Du kan tage 9. klasse på efterskole hos Hørby Efterskole.
Vi er en boglig sports- og performance-efterskole i Nordjylland – kun 30 minutter i bil fra Aalborg og 15 minutter fra Frederikshavn.
På Hørby Efterskole oplever vi, at der er forskellige grunde til at tage på efterskole i 9. klasse.
Måske vil du gerne finde ud af, hvad du interesserer dig for, før du tager beslutningen om en ungdomsuddannelse.
Det kan også være, du allerede ved, hvad du vil bagefter, men alligevel gerne vil på efterskole i 9. klasse for oplevelserne og udviklingens skyld.
Du vil opleve et fedt fællesskab med nye venner og masser af udvikling, både personligt og fagligt. Et år på Hørby er nemlig meget andet og mere end et skoleår.
Når du tager på efterskole i 9. klasse, så kan du tage alle de prøver, som du også vil kunne tage i folkeskolen. Det betyder, at du får det samme bevis, uanset om du tager din 9. klasse på en folkeskole eller en efterskole.
På Hørby Efterskole går 9. og 10. klasse sammen i de samme klasser, så du får venner på tværs af årgangene. Vi ved, at 9. klasse har lidt flere prøver, så derfor sørger vi for særlige forløb og hjælp undervejs, så der er god tid og de rette rammer til at blive klar til afgangsprøven.
Ja, på Hørby Efterskole følger vi folkeskolen og går til afgangsprøve ved udgangen af 9. klasse, ligesom i folkeskolen.
Ja, på Hørby Efterskole har du også mulighed for selv at vælge nogle af dine fag i 9. klasse.
Der er mulighed for at prøve kræfter med forskellige valgfag inden for sport, musik, sang dramafag, kreativitet og kundskab.
Det bedste af det hele er, at du igennem de alsidige valgfag udvikler dig selv, mens du skaber venskaber med dine nye efterskolekammerater, der varer ved hele livet.
Ja det gør du.
Du kan nemlig på en efterskole i 9. klasse tage alle de prøver, som du også vil kunne tage på en folkeskole.
Dermed er der ingen forskel på, om dit bevis er fra en efterskole eller en anden skoleform, der udbyder prøver efter 9. klasse.
I 9. klasse er der en håndfuld obligatoriske fag. Det drejer sig om:
Derudover har du undervisning i dine valgfag.
Enkelte af vores elever vil gerne have muligheden for at gå på efterskole i to år – både i 9. klasse og i 10. klasse. Det kan enten være i form af to efterskoleår på Hørby Efterskole, eller hvor du tager et år på Hørby Efterskole og et efterskoleår et andet sted.
Uanset dit valg af antal efterskoleår på Hørby Efterskole, får du skræddersyet et efterskoleår med forskellige valgfag med det allervigtigste i fokus. Vi koncentrerer os nemlig om det at være ung, hvor venskaber, interesser og sammenhold er i højsædet.
Hvis du vælger Cambridge English B2 First eller tysk, så afslutter du med en prøve. På den måde får du dokumentation for din viden.
På Hørby Efterskole er vi stolte af at arbejde med fire forskellige læringsstile, der alle sætter din måde at lære på i centrum. Uanset om du er pragmatiker, teoretiker, reflektor eller aktivist, får du et læringsmiljø, der matcher dine styrker – og samtidig udfordrer dig til at udvikle nye.
I 9. klasse lærer du ikke kun fagene – du lærer hvordan du lærer. Ved at forstå din læringsstil får du det bedste afsæt for både afgangseksamen og dine videre uddannelsesvalg.
Vi hjælper dig med at finde den tilgang, hvor du lærer bedst. Samtidig får du mulighed for at afprøve andre metoder, så du både styrker det, du allerede kan, og bliver bedre til at håndtere nye læringssituationer. Det giver dig en fleksibel strategi, der forbereder dig på 10. klasse, ungdomsuddannelse og livet efter efterskolen.
Du kommer i løbet af skoleåret til at møde undervisning på mange forskellige måder. Hver uge har vi en fagblok, hvor du i et fag får ekstra tid til fordybelse og lære på nye måder, som ikke altid passer ind i den almindelige skoledag.
Nogle gange arbejder vi også under overskriften ”Viden på tværs”, hvor fagene arbejder sammen om et fælles tema over 3-4 dage. Det giver dig nye perspektiver på verden og viser dig, hvordan din læring kan bruges i mange forskellige sammenhænge.
Bestil brochure
Er du interesseret i Hørby Efterskole, sender vi dig gerne mere information.