
På Hørby Efterskole i Jylland garanterer vi dig et efterskoleår i 10. klasse, hvor du får mulighed for at lære og skabe nære relationer i dit eget tempo.
Vi har ingen linjer, men masser af sjove og spændende valgfag inden for sport og performance – glæd dig til mange nye udfordringer, oplevelser og venner i 10. klasse på efterskole.
De fleste unge besøger flere efterskoler, før de vælger. Nogle har allerede en idé om, hvor de vil hen, fordi venner eller søskende har haft et godt efterskoleår.
På Hørby Efterskole vil vi gerne vise dig, hvem vi er – og om vi er det rigtige match til dit 10. klassesår. Kom forbi sammen med din familie, få en rundvisning og stil alle de spørgsmål, du har, så du kan vælge efterskole med ro i maven.
Når du går i 9. eller 10. klasse på Hørby Efterskole skal du naturligvis have de obligatoriske fag som dansk, matematik og engelsk, hvor vi forbereder dig til folkeskolens prøver. Men vi inspirerer, udfordrer og udvikler dig også med vores spændende valgfag inden for blandt andet idræt, musik, drama og kreativitet.
Det bedste af det hele? Du kan vælge dine valgfag på kryds og tværs, så de passer med dine interesser og de områder, hvor du vil lære og forbedre dine evner. Derfor kan du sammensætte dit program, så du eventuelt prøver kræfter med floorball den ene dag, mens du træner din sangstemme den næste.
10. klasse på Hørby Efterskole er på alle måder udviklende, hvis du selv lægger kræfter og energi i dit efterskoleår. For at opleve den helt særlige efterskoleånd, anbefaler vi, at du besøger skolen med din familie. Det kan være til vores Åbent hus-arrangementer. Udfyld blot formularen her på siden.
Ja, men på Hørby Efterskole har du to veje gennem 10. klasse.
Du kan enten vælge at gå til afgangsprøve ved udgangen af 10. klasse, ligesom i folkeskolen, eller du kan vælge prøven fra og afslutte året med andre former for evaluering og feedback.
Vælger du den prøvefri 10. klasse, betyder det ikke, at du skal arbejde mindre. Alle elever får den samme undervisning og går i de samme klasser, og vi stiller de samme krav til din faglige indsats og udvikling. Forskellen ligger i, hvordan skoleåret afsluttes.
Ja, på Hørby Efterskole har du mulighed for selv at vælge nogle af dine fag i 10. klasse.
Der er mulighed for at prøve kræfter med forskellige valgfag inden for sport, musik, sang dramafag, kreativitet og kundskab.
Det bedste af det hele er, at du igennem de alsidige valgfag udvikler dig selv, mens du skaber venskaber med dine nye efterskolekammerater, der varer ved hele livet.
Ja, det gør du. Når du vælger at afslutte dit 10. skoleår med folkeskolens 10. klasseprøver på Hørby Efterskole, tager du alle de prøver, som du også vil tage på en folkeskole.
Men vælger du den prøvefri 10. klasse afslutter du dit 10. skoleår med andre former for evaluering og feedback. Projekter, faglige opgaver, samarbejde og andre arbejdsformer bliver en del af grundlaget for den samlede evaluering af dit skoleår og din læring.
I 10. klasse er der en håndfuld obligatoriske fag. Det drejer sig om:
Derudover har du undervisning i dine valgfag.
Hvis du vælger Cambridge English B2 First, tysk eller fysik/kemi i 10. klasse, så kan du afslutte med en prøve. På den måde kan du få dokumentation for din viden.
Fra skoleåret 2026/27 og frem til og med skoleåret 2029/30 kan du vælge, om du vil afslutte dit 10. skoleår med folkeskolens 10. klasseprøve, eller om du vil vælge prøven fra og afslutte året med andre former for evaluering og feedback.
Vælger du den prøvefri 10. klasse, betyder det ikke, at du skal arbejde mindre. Alle elever får den samme undervisning og går i de samme klasser, og vi stiller de samme krav til din faglige indsats og udvikling. Forskellen ligger i, hvordan skoleåret afsluttes.
I løbet af året arbejder du målrettet med din faglige udvikling, og gennem løbende feedback og evaluering følger du sammen med dine lærere, hvad du lærer, hvad du bliver bedre til, og hvad du fortsat skal arbejde med. Projekter, faglige opgaver, samarbejde og andre arbejdsformer bliver en del af grundlaget for den samlede evaluering af dit skoleår og din læring.
På Hørby hænger den faglige, personlige og sociale udvikling sammen. Derfor arbejder vi også med, at du bliver bedre til at lære, samarbejde, tage ansvar, være nysgerrig og vedholdende og turde udfordre dig selv.
Den prøvefri 10. klasse er altså ikke en lettere vej – men en anden måde at arbejde med og dokumentere din udvikling på.
Efter 2030 forsvinder den nuværende 10. klasse og de statskontrollerede 10. klasseprøver. Efterskolerne vil fortsat kunne tilbyde et 10. skoleår, hvor der arbejdes med faglighed, personlig udvikling, fællesskab og dannelse – men med større frihed i fagene og til at vælge andre former for evaluering og feedback.
I 10. klasse kommer du fortsat til at arbejde ud fra din egen læringsstil – uanset om du lærer bedst som pragmatiker, teoretiker, reflektor eller aktivist. Vi hjælper dig med at opdage dine styrker og udfordrer dig til at udvikle nye måder at lære på.
Du vil møde undervisning i mange forskellige former, bl.a. gennem vores ugentlige Fagblok, hvor du i et fag får ekstra tid til fordybelse og lære på nye måder, som ikke altid passer ind i den almindelige skoledag.
I løbet af året arbejder vi også med forløb under overskriften ‘Viden på tværs’, hvor fagene kobles sammen, og du over 3 dage undersøger en fælles problemstilling. Det giver dig nye perspektiver og viser dig, hvordan din viden kan bruges i virkeligheden – både i skolen og i de valg, der venter på den anden side af efterskoleåret.
Bestil brochure
Er du interesseret i Hørby Efterskole, sender vi dig gerne mere information.