Du lærer ikke på samme måde som dine klassekammerater. Og de lærer ikke nødvendigvis på samme måde som dig. Det ved vi på Hørby. Derfor giver vi dig redskaber til at forstå, hvordan du lærer mest. Nogle lærer bedst ved at forberede sig grundigt og elsker struktur, mens andre er mere impulsive og lærer bedst ved at bruge hele kroppen. Når du bliver elev på Hørby, finder vi ud af, om du mest er Teoretiker, Reflektor, Pragmatiker eller Aktivist.
Jeg handler. Jeg kan lide at eksperimentere og hader lange forklaringer, jeg vil hellere afprøve tingene i praksis.
Er det sådan, du lærer bedst?
Så er du sikkert pragmatiker.
DET SKAL BARE VIRKE…
Hvis du er pragmatiker, så har du det bedst med, at tingene bare virker.
Du læser meget sjældent en manual, men prøver dig hellere frem. En teori har kun værdi for dig, hvis du kan omsætte den til praksis. Derfor vil du gerne afprøve det, du har lært med det samme.
Når du skal formulere dig, så gør du det kort og præcist.
Du er god til at opsætte mål for dig selv, og du bruger gerne huskesedler, så du er sikker på at nå målet. Du har i øvrigt ikke noget imod at arbejde alene.
LIGE DIN STIL
Som pragmatiker lærer du bedst når:
MEN…
Vi udfordrer dig også til at sætte dig ind i stof, som du ikke umiddelbart kan se, hvad du skal bruge til.
Som pragmatiker skal du lære at se en problemstilling fra flere sider og øve dig i at have tålmodighed i diskussioner, som udvikler sig i uforudsete retninger. Det kan man godt blive klogere af.
Jeg tænker. Jeg kan godt lide at søge viden og lære nye ting, men vil hellere iagttage andre end selv være i centrum.
Er det sådan du lærer bedst?
Så er du sikkert reflektor.
EN REFLEKTOR NYDER AT ARBEJDE SAMMEN MED ANDRE
Hvis du er reflektor, så nyder du at arbejde sammen med andre – og I må for din skyld gerne være mange i gruppen.
Hvis du er med i et gruppearbejde, så tænker du mere på, hvordan gruppen arbejder, end på det, som I skal aflevere.
Du er ikke vild med at arbejde under tidspres og kan have svært ved at overholde frister for aflevering.
Du er en tænker og holder af at observere de andre. Du elsker at være ”fluen på væggen”, det vil sige at være den, der lytter uden selv at blande sig i diskussionen. I skolen har du sikkert tit fået at vide, at du gerne må sige noget mere.
Du kan godt lide at læse, og du har mange interesser.
LIGE DIN STIL
Som reflektor lærer du bedst når:
MEN…
Når du er reflektor, har du brug for at lære, hvordan du kan blive mere kortfattet og præcis. Du skal lære at deltage i en diskussion og sætte klare mål for dit arbejde. Og så skal du udfordres med opgaver og projekter, du aldrig har prøvet før.
Jeg handler før jeg tænker. Jeg kan godt lide nye udfordringer og vil gerne hurtigt i gang med en opgave, ellers bliver det kedeligt.
Er det sådan, du lærer bedst?
Så er du sikkert aktivist.
DU ELSKER, AT DER SKER NOGET NYT
Hvis du er aktivist, så kaster du dig glad ud i nye opgaver. Du elsker at være der, hvor der sker noget.
Du læser sjældent en bog eller en opgave fra ende til anden, men skimmer den hurtigt igennem og finder de informationer, du har brug for.
Du arbejder engageret og spontant og du bliver hurtigt utålmodig, hvis en proces trækker i langdrag.
LIGE DIN STIL
Som aktivist lærer du bedst når:
MEN…
Når du er aktivist skal du også lære at blive mere tålmodig. Du skal lære hvordan du søger information om et emne for at komme mere i dybden, uden det bliver kedeligt.
Og så skal du lære at planlægge dit arbejde og holde fokus på ét projekt ad gangen.
Jeg tænker før jeg handler. Jeg kan lide gennemgang af nyt stof og tager mange notater. Jeg holder af struktur og arbejder gerne alene.
Er det sådan du lærer bedst?
Så er du sikkert teoretiker.
DU SÆTTER DIG GRUNDIGT IND I STOFFET
Hvis du er teoretiker, så læser du gerne bøger fra ende til anden og sætter dig grundigt ind i en opgave.
Du bliver irriteret, hvis du synes, at materialet er useriøst eller ligefrem fyldt med fejl.
Du elsker at diskutere i klassen, især hvis argumenterne er faglige og diskussionen er seriøs.
Når du skal lære noget nyt, vil du gerne sætte tingene i system, så du laver gerne et skema eller en model for bedre at kunne forstå det, som du har lært.
Du vil gerne arbejde alene, for så er du sikker på, at arbejdet bliver udført korrekt og ordentligt.
LIGE DIN STIL
Som teoretiker lærer du bedst når:
MEN…
Som teoretiker skal du udfordres til at blive mere impulsiv og komme med ideer og forslag, som umiddelbart ikke er realistiske. Du kommer også til at arbejde i grupper for at opdage værdien af andres ideer.
Her er det tilladt af svare spontant og endda svare forkert – det vil du også erfare. Og du vil finde ud af, at det faktisk kan være meget godt engang imellem bare at have noget på fornemmelsen og gætte sig frem til et svar.
Bestil brochure
Er du interesseret i Hørby Efterskole, sender vi dig gerne mere information.