Far og mors papirflyver lærer os om læringsstile

Hvor mange gange har man ikke fået spørgsmålet: Hvad har du lært i dag? Hvad har du helt bogstaveligt fået af ny viden, indsigt og erfaring i løbet af din lange skoledag? Hvor mange gange har du fået spørgsmålet: Hvordan har du lært i dag? Det kan være svært og abstrakt at svare konkret på, hvor meget vi lærer og hvilke konkrete erfaringer vi har tillært os i løbet af en dag, for sådan fungerer læring og det at blive bedre til noget ikke. Til gengæld kan man sige noget ganske præcist om, hvordan læring og erfaringsdannelse var rammesat, og hvilke aktiviteter, man var en del af. Dernæst er det også relativt ligetil at reflektere over, om man kunne lide det, om man var god til det og om man kom i et godt flow med opgaven man blev stillet. Det er sådanne erfaringer, der kan give vigtig selvindsigt ift. at se sig selv i læringsprocesser og hjælpe til at se læring, skolegang og samarbejde i et større perspektiv end blot: Er jeg god eller dårlig til at lære og til at gå i skole?

Det er ikke mange uger siden at Hørby Efterskoles nuværende elevhold gjorde deres første erfaringer med læringsstilene. På årets læringsstilsdag oplevede eleverne ikke blot, hvad læringsstilene dækker over, men også hvordan opgaveløsning og erfaringsdannelse i skolesammenhæng kan foregå på mange forskellige måder, der påvirker og aktiverer vores hjerner på lige så mange forskellige måder. Her oplever eleverne sig selv i situationer, hvor de både får lov at arbejde på måder, hvor de excellerer, og på måder, der frustrerer dem, fordi det ikke taler til den måde, de er bedst til at arbejde på.

Læringsstilsdagens vigtigste lektie er naturligvis, at ingen af os kan påberåbe os at være én af de fire læringsstile, men derimod, at vi føler os bedst tilpas, når vi møder en læringsstil, der matcher den måde, vi er gode til at lære på. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan træne os til at blive tilpas i andre. Når alle læringsstile i løbet af skoleåret kommer i spil i de enkelte fag, får eleverne både mulighed for at være dem, der er gode til en læringsstil, men også dem, der kan lære at blive bedre til en læringsstil. Træder man ind i arbejdet med læringsstilene over et skoleår med lyst til og ønske om at udvikle sig, vil man kunne opnå nye indsigter, værktøjer og erfaringer, der kan hjælpe én til at lære at lære! Også når arbejdsformen ikke rammer lige den læringsstil, hvor man synes man er bedst.

Et par uger efter læringsstilsdagen, tog eleverne imod deres forældre til den store forældreweekend. Her var læringsstilene også på programmet, men nu var det eleverne, der skulle lære forældrene noget om arbejdet med læringsstilene. Derfor havde en gruppe elever forberedt fire workshops med fokus på hver af de fire læringsstile. Inden da havde forældrene taget en læringsstilstest og blev på den måde inddelt i fire hold med lignende læringsstilspreferencer. De fulgtes rundt på de fire workshops, og det blev for eleverne en øjenåbner for, hvordan de forskellige tilgange til opgaveløsning kom til udtryk i forældrenes ageren i workshoppen. Det illustreres af de korte bemærkninger nedenfor fra de fire forskellige læringsstilsværksteder:

”Teoretikerne lavede de absolut bedste papirsflyver. De blev ved med at udvikle og forsøge af flere omgange at øve. De var ihærdige og søgte mod det bedst mulige resultat. Da aktivisterne og pragmatikerne var på vores workshop, nåede vi kun lige at nævne ordet ’Papirsflyver’ inden de allerede var i gang. På vores workshop oplevede vi, at aktivisterne havde svært ved at holde koncentrationen, og at reflektorerne havde enormt let til at skabe ro.”

”Da aktivisterne kom til vores workshop, nåede vi ikke engang at forklare opgaven, inden de begyndte at folde papirsflyver og derefter flyve med dem. De lavede endda papirsflyvere af den manual, de skulle bruge til vejledning i processen. Aktivisten fandt ud af, at manualpapiret var bedre til at designe de bedste papirsflyvere. Der var en stor forskel på, om de enten sad stille eller var meget aktive. Reflektorerne sad i grupper og spurgte ind til opgaven. Aktivisterne faldt hurtigt fra i det teoretiske oplæg. Da teoretikerne var på dette værksted, kunne vi mærke, at det var en undervisningsform, som der passede lige til dem.”

”Dengang aktivisterne kom på deres eget værksted, var der en tydelig forskel ift. de andre tre læringsstile. Undervisningen passede til dem. Vi oplevede flere gange, at det var tydeligt og med stor forskellighed, om forældrene ville være aktive eller ej.”

”Reflektorerne på denne workshop lod til at være meget tilpas i opgaven og dens struktur. Aktivisterne var en noget anderledes oplevelse end de andre tre læringsstile. De var livlige og grinte, når man sagde noget sjovt.”

De vigtige erfaringer både fra læringsstilsdagen og forældreweekend er springbrættet til at lære om læringsstilene og hvordan de kommer til udtryk i skolearbejdet. Men det er kun begyndelsen, og det egentlige arbejde med at blive klogere på sig selv, sine skolekammerater og udvikle i forskellige arbejdsformer foregår hver eneste dag i efterskolens daglige rutiner. Her flytter vi os langsomt frem mod det endelige mål at være fortrolig og komfortabel med mange forskellige måder at arbejde på, og læringsstilene bliver dermed også det fælles sprog vi har med hinanden til at flytte os videre fra frustrerende læringssituationer og ind i nye veje mod livslang læring.