Staying Power

Efterskoleeleverne viser på ungdomsuddannelserne, at de har gode arbejdsvaner, de har lysten til at lære, de er sociale og de kan være med til at styrke sammenhængskraften i en klasse. Det er naturligvis en stor opgave for skoleformen, at udvikle, danne og uddanne eleverne til at vise disse evner, og det stiller naturligvis krav til en velovervejet pædagogisk tilgang til det daglige skolearbejde, ligesom det forpligtende i samværet på efterskolen skal være båret af solide værdier, hvor den enkelte kan trives.

Ved et skoleårs begyndelse kan man godt få fornemmelsen af, at det er noget af en mundfuld at skulle tage fat på 10 måneder på en helt ny skole i en helt ny hverdag. Men enhver ny begyndelse er og bliver en udfordring, så i den forbindelse kunne man godt sende en tanke tilbage til dengang flyvning var noget helt nyt i menneskehedens historie. Dengang lykkedes det brødrene Wright i USA at få en flyvemaskine i luften, men faktisk var den tur, den fløj kortere end afstanden fra vingespids til vingespids på en Airbus 380, som man bruger i flytrafikken i dag.
Det har selvfølgelig krævet en del at komme fra brødrene Wrights første tur i luften til, at en moderne flyvemaskine har et vingefang, der er længere end selve den første tur, men det fortæller historien om, at når der er vilje, er der også vej. Og sådan er der også en vej gennem efterskoleopholdet til over 10 måneder at kunne blive flyvende. Lige fra de små pust af efterskoleliv i den første tid på den nye skole og sammen med de nye mennesker til suset ved langsomt at bevæge sig længere og længere op i højden, når det handler om fællesskab, livsglæde, oplevelser og udfordringer.

Men ikke af sig selv, kunne man fristes til at sige. Naturligvis skal der arbejdes med at nå dertil, hvor mange, der har været efterskoleelever kan berette om venskaber for livet og oplevelser, der bliver siddende i bevidstheden mange år efter opholdet på efterskolen. Sagt på denne måde er det jo indlysende logisk, at der skal arbejdes ihærdigt for at nå målet – alle skal bidrage og give noget af sig selv for, at fællesskabet og det helt specielle ved at have været med i det tætte samvær på en efterskole kan få lov at udfolde sig. Man kan ikke forvente, at det er noget, der kommer tre uger eller to måneder inde i skoleåret, for når noget skal blive stærkt og godt, må det udvikles, og det tager tid.
En del af det at være med i et efterskolefællesskab handler også om, at man skal kunne udsætte sine behov. Behov for at gøre de mange oplevelser, man har hørt andre fortælle om til sine egne, behov for at opleve et eller flere venskaber udvikle sig til noget, der har styrke nok til at holde langt ind i fremtiden og behov for at opleve, at man som menneske flytter sig, udvikler sig og ser nye mål og horisonter inden for rækkevidde.
Behovsudsættelse – at kunne vente og glæde sig over at have noget til gode, som man selv er med til at opbygge – er en vigtig kompetence. Det handler nemlig om at kunne bevare roen og overblikket over situationen – og ikke miste troen på, at et projekt ikke lykkes, hvis man ikke kan se målstregen meget kort tid efter, man har hørt startskuddet. Det skal nok komme – hold fast, tro på og giv dig selv lov til at blive en del af noget, du kun kan skabe, fordi du er på efterskole!

Begrebet livsoplysning har altid været forbundet med efterskolerne, og det handler om evnen til at reflektere over tilværelsens mange forskellige sider, og om de evner man må have, som gør, at man som menneske i det hele taget kan gøre sig disse overvejelser.
Når begrebet livsoplysning kommer på banen, må man se på forskellen mellem uddannelse og dannelse. Uddannelse handler om, at man på forhånd har opstillet nogle bestemte mål, som det enkelte menneske skal opfylde. Bagefter søger man så de midler, som mest effektivt kan føre frem til disse mål. Dannelse drejer sig derimod om noget meget mere overordnet. Det drejer sig nemlig om personens egen evne til at magte livet set som en større helhed. Det handler om at gøre sig de grundlæggende værdier i tilværelsen bevidst.
Livsoplysning er ikke kun et spørgsmål om en selv. Det er et spørgsmål om at prøve at forstå den store sammenhæng i tilværelsen, og det er blandt andet, at man ikke er alene. Hvis det skal være muligt at få et godt liv, er en af betingelserne, at man forstår, at man er en del af et liv sammen med andre.
Denne forståelse giver et efterskoleophold. Tør du give slip på dig selv og tro på, at det efterskolen møder dig med – selvom det godt af og til kan få en til at føle, at man er ved at miste fodfæstet – så er du på vej mod noget, som er meget vigtigt for dit liv og din videre vej. Det er nemlig med disse ting i bagagen – dannelsen, livsoplysningen og uddannelsen – at efterskolen kan give et boost af selvværd, som giver ’Staying Power’, der igen åbner vejen til et godt forløb gennem ungdomsuddannelsen og videre frem.

Et rigtig godt liv, hvor alt lykkes er noget, som kun få oplever. For de fleste vil der altid være hindringer og skuffelser på vejen. Men, ethvert menneske arbejder for at få et godt liv, og her er der forskellige sider af uddannelse og dannelse, som kan hjælpe os. Ethvert menneske har brug for at finde en helhed i sit liv, for at undgå at blive styret af andre og af ydre begivenheder. Den enkelte skal turde træffe et valg for det gode liv, men det kræver indsigt, så det valg man træffer, ikke viser sig at være ren facade i stedet for det solide rygstød, der er brug for, når det handler om at blive klogere på sig selv og verden. Der er brug for mennesker, som kan overskue helheden i livet, og det er netop her efterskolen skal have sit fokus i dannelses- og uddannelsesarbejdet som vi, sammen med de unge, skal værne om.