Sankt Hans og afslutningen på et efterskoleår…

Hej alle sammen.

Jeg er benovet over at have fået lov til at holde denne tale for jer. Jeg havde ellers troet, at jeg bare ville få lov til at sidde og hygge mig omkring bålet, men der var vist nogen, der havde andre tanker.

Ja, der sker meget på denne tid af året, men der er så sandeligt også sket meget det her år. Allerførst hjemsendelsen. Så den anden hjemsendelse. Så den tredje ja, I forstår vel godt, hvad jeg mener. Og selvom der er sket så meget, har jeg svært ved at huske det hele. Dog er der en ting, som jeg vil huske, og det er den tid, som jeg har brugt sammen med jer.

Vi har ikke uendelig tid her på jorden. Det er derfor, at jeg er glad for at have mødt mennesker som, som bare har villet bruge bare en mikroskopisk mængde af den tid på mig. Den tid, som vi har brugt på hindanden kan ikke genvindes. Men trist kan jeg dog stadigvæk være. Jeg har kun været sammen med jer i et år. Også selvom jeg havde uendelig tid her på jorden, ville det ikke være nok til at lære dybden af hver eneste ting, som der gør jer til de mennesker, I er. Så hvis tid er penge, så er tiden, brugt på jer, virkelig guld værd.

Dette år har været et udfordrende år. Vi har mistet folk undervejs i dette år. Dog går livet videre. Lige meget, hvor meget vi nægter at indse det, bliver vi ved og ved med at gå videre på livets vej. For der er jo trods alt ikke nogen grund til at stå stille. Også selvom vi har haft de udfordringer, som vi har haft, har vi stået sammen ude på denne lille efterskole ude på landet. Alle de udfordringer vi har været igennem, har gjort vores forbindelser til hinanden stærkere end stål.

Ja, I er så sandelig bygget af noget andet. Det kræver meget at kunne blive hjemsendt så mange gange men så alligevel kunne finde det samme smil frem, når man kom tilbage til skolen. Jeg troede ikke, at folk ikke ville kunne holde til at skifte så meget mellem, hvor ens hjem var. Jeg var bange for, at alt ville være anderledes, når jeg kom tilbage på skolen. At alt var forandret. Dog er jeg glad for, at det ikke er sandt. For hver gang jeg træder ind ad hovedbygningens døre, er det altid de samme smil, som går mig i møde.

Bålet, som brænder foran jer er til minde om, at ting vil begynde at forandre sig. Ikke blot årstiden, men også tingene omkring jer. I vil begynde at søge nye udfordringer andre steder. Finde nye spændende mennesker andre steder. I vil finde noget nyt. En forandring kommer til at ske lige meget, om I ønsker det eller ej. Men, forandring er ikke noget, som man skal være bange for. Man burde se det som en mulighed for at gøre noget andet.

Jeg er sikker på, at der stadigvæk er nogen af jer som sidder med følelser af fortrydelse. Der er måske noget I ikke fik gjort. Nogle I ikke fik snakket med. Nogle I ikke fik tilgivet. Der er ikke nogen grund til at tænke på det, som man ikke fik gjort. Man burde tænke på alle de nye muligheder, som vil præsentere sig. Der er trods alt ingen fremtid i at bruge nutiden på at tænke på fortiden. Lad os derfor gå nye muligheder i møde. Lad os gå fremtiden i møde.

Men, det behøver vi vel ikke at tænke alt for meget på lige nu. Lad os i stedet slappe af i varmens favn, mens flammerne minder kroppen om at gøre sig klar på en varmere tid.