Prolog: Det udviklende og ikke begrænsende fællesskab

Den stigende interesse, der igen ses for efterskoler landet over, kan måske skyldes, at efterskolen som dannelses- og uddannelsesplatform, tilgodeser nogle psykosociale dimensioner, som skolen og det moderne samfund i øvrigt ellers ikke levner meget plads.

Et efterskoleophold giver plads til at afsøge nye relationelle muligheder, en tid til refleksion og afprøvning af roller i en vigtig periode af den unges liv. En periode, der ofte bliver karakteriseret som et moratorium, hvor identitetsdannelsen og livsbanen for fremtidig uddannelse tager sin begyndelse.

Professor Per Schultz-Jørgensen, som vi på Hørby igennem flere år har samarbejdet med omkring vores skoleudvikling, har i en lang årrække beskæftiget sig med børn, unge og familiers trivsel i det moderne samfund. Han har med begrebet ”karakterdannelse” givet et muligt svar på, hvad der skal til for at få et godt liv i en tid, som den vi lever i.

”Vi giver børn så meget, men noget har vi svært ved at give dem – perspektiv, livsmod, gåpåmod, robusthed, vedholdenhed og modstandskraft. Og ser vi på, hvad der betyder noget for, at børn får et godt liv, så er det i langt mindre grad begavelse og gode karakterer i skolen – det er sociale kvaliteter og børns egne evne til at tage ansvar”. Ordene stammer fra et oplæg Per Schultz Jørgensen holdt på Hørby Efterskole i 2015.

Det betyder naturligvis ikke, at almindelig skoleviden er uden betydning, men fokuseringen på den akademiske side af uddannelsen og eksempelvis de høje karakterer er en ubalance for vores uddannelsessystem. Tendensen er, at mange unge har ”lært lektien” og er blevet mere artige i den forstand, at de forsøger at tilpasse sig præstationssamfundets krav. Men ofte bliver det på bekostning af egen trivsel. Det er derfor også nødvendigt at arbejde med at styrke sociale kvaliteter, demokrati, ansvarlighed og dermed evnen til at indgå i fællesskaber. Her er det, at efterskolen igen markerer sig som en mulighed, hvor denne ubalance – for en periode om ikke andet – har mulighed for at udlignes.

Men med så mange andre gode ting kommer disse heller ikke af sig selv ved blot at lade sig indskrive på en efterskole. Det kræver, at man arbejder med sig selv gennem mødet med andre og gennem refleksion.

En af de store udfordringer i vores tid er at komme til en forståelse og en afbalanceret regulering af impulser og belastning. Det kan være en meget vanskelig øvelse for både voksne og unge, når man dagligt i et samfund præget af individualisering, udsættes for tilskyndelser til alt muligt, der kan realiseres her og nu, og samtidig skal tage stilling til mere langsigtede mål som eksempelvis uddannelse og arbejde.

For at kunne finde rundt i og administrere dette, er det nødvendigt at kunne udøve selvkontrol og selvrefleksion. Emner man bør arbejde bevidst med i den pædagogiske hverdag. Et sådant arbejde baner også vejen for at kunne indgå i gode fællesskaber.

Læs del 1 af viceforstander Ole Læborgs blogindlæg om Det udviklende og ikke begrænsende fællesskab

Læs del 2 af viceforstander Ole Læborgs blogindlæg om Det udviklende og ikke begrænsende fællesskab