Nysgerrighed
Hvis ikke vi er nysgerrige lærer vi ikke noget. Når vi er nysgerrige, så lærer vi hele tiden. Uden vores nysgerrighed ville vi aldrig komme videre. Men, nysgerrig er ikke altid godt. Hvis vi stikker snuden for langt frem, kan vi også komme galt af sted.
Heldigvis er vores nysgerrighed meget nem at holde i gang. Vi tænker faktisk ikke ret meget over det i hverdagen, men vi er nysgerrige uden at vi rent faktisk ved det. Når vi spørger ind i undervisningen, er vi nysgerrige. Når vi spørger hvad vores venner har lavet i weekenden, er vi nysgerrige. Selv når vi læser på mælkekartonen, når vi spiser vores havregryn, er vi nysgerrige. Nysgerrighed er essentielt bare lysten for viden.
Som menneske kan vi ikke selv styre vores nysgerrighed. Vi kan fodre den med viden, men vi vil aldrig nogensinde kunne mætte den. For vores nysgerrighed er umættelig. Vi vil aldrig nogensinde være i stand til at sige til os selv, at der ikke er mere at være nysgerrige for. For der er altid ny viden. Og der findes ej heller nyttesløs viden. Så hvis du nogensinde støder på én der siger at de ikke er nysgerrige, så kan du kigge dem dybt ind i øjnene og sige: ”Den må du længere ud på landet med, makker.”