Mit efterskoleår
Jeg er i løbet af året blevet udfordret på alle parameter. Fagligt, personligt og ikke mindst socialt. Det er noget af en omvæltning at gå fra at være ene person, hjemme på værelset, til en sammenstyrket flok – hvor man sammen har ansvar for fællesskabet. Jeg har lært at takle situationer på en anden og måske bedre måde. Jeg er blevet klogere på mennesket generelt og har lært hvorfor vi tænker og handler, som vi nu gør.
Det er vigtigt at være vedholden i perioder hvor alt føltes træls. Alt skal nok blive godt igen.
Nu står jeg her sammen med resten. Ikke blot som et individuelt menneske, men som en sammenstyrket familie, jeg har delt mit år med glæder, udfordringer og utallige magiske øjeblikke. Dette efterskole år har været en rejse fyldt med opdagelser om andre, hinanden, men lige så meget om mig selv.
Jeg har været vidne til andres styrker, samt svagheder, og sammen har vi skabt et unikt og sammenstyrket fællesskab. Efterskolen har ikke kun været et sted med viden, men derimod et hjem for os alle her, hvor vi har formet en karakterer og udviklet vores evne til at forstå og elske hinanden.
Jeg syntes det virker trist og pludseligt ukendt at overtræde den kant ud i et liv uden efterskole.
Så jeg vil forsøge ikke kun sørge over det, som der nu er slut. Men i stedet huske mig selv på, hvad jeg har haft sammen med de andre på skolen, og være taknemmelig for de minder og oplevelser der er blevet skabt.
Som jeg nu går videre fra Hørby efterskole, har jeg nu venskaber og minder for livet.
Så, kære Hørby Efterskole, tak. Jeg vil sige tak for de smukke minder, tak for venskaberne, og tak for at have været mit hjem. Farvel er svært lige nu, men det er også begyndelsen på noget nyt. Må jeg mødes igen på vejen med de andre, og må fremtiden bringe mig lige så meget glæde, det nye sted, som jeg har kendt her.
Af hjertet tak
