Forpligtende elevteams

At forpligte sig i et sådan team giver mulighed for i en konkret praksis om et vedkommende stykke arbejde, at afprøve og udforske sine læringspræferencer og kompetencer, gennem det at lære af hinanden. Dette kan give mulighed for at lære på nye og meget mere differentierede måder, som giver plads for kreativitet og en mere eksperimenterende praksis.
Elevpositioner
Undervejs bliver betydningen af at italesætte læringspræferencer, styrker/kompetencer og elevpositioner i praksis mere tydelig for os alle. Elevpositionerne kan karakteriseres på følgende måde:
- At være nysgerrigt undersøgende
- At være skabende deltager
- At være medskaber i fællesskaber
- At være kritisk modtagende.
Disse pædagogiske positioner giver forskellige tilgange i en praksis, og de henvender sig både til lærere og elever.
Etableringsfasen
Her følger en uddybende forklaring på, hvorledes det Forpligtende elevteam tænkes etableret, samt en beskrivelse af mulige arbejdsmetoder og redskaber:
Denne tilføjelse i Hørby Efterskoles læringsstrategi: Etablering af ”forpligtende elevteams” – kan blive en vej til et større engagement samt derved et større fagligt, personligt og socialt udbytte af skoleforløbet.
Gruppedannelserne er ofte blot en praktisk foranstaltning betinget af eksempelvis bordopstilling – den nye måde, derfor også ordet ”team” i stedet for ”gruppe”, skulle gerne blive en mere forpligtende enhed, fordi det tager udgangspunkt i skolens egentlige pædagogiske ærinde og værdigrundlag. Omdrejningspunktet for den pædagogiske hverdag på Hørby Efterskole er den gode relation. De inter- og intrapersonelle kompetencer – har en væsentlig funktion for, at det pædagogiske arbejde lykkes. Derfor er fokus rettet mod de sociale, de personlige og de faglige kompetencer. Med andre ord bliver det et skridt på vejen til at eleverne udvikler læringskompetence, forandringskompetence, relationskompetence og meningskompetence. Kompetencer, der er nødvendige at udvikle, for den demokratiske dannelses- og karakterdannelsesopgave, vi som efterskole også har.
For, at denne teamdannelse skal lykkes, må den enkelte elev have opfattelse af, at man ”vinder” noget ved at indgå i teamet og, at kun når der samarbejdes om at løse opgaven, kan opgaven løses tilstrækkeligt godt. Ikke alle opgaver hverken kan eller skal løses i et dette team, men den enkelte elev har en base, der kan være den ekstra sparring, der skal til i det daglige arbejde med lektielæsning osv. helt ned til ansvarlighed for udlevering af kopier og beskeder til hinanden, til konfliktløsninger, ved at give mulighed for udvikling af de sociale kompetencer: selvbevidsthed, selvkontrol, empati, behovsudsættelse og omgængelighed. Til overvejelse skal være muligheden for en dynamisk etablering af disse elevteams. Disse teams kan anvendes på forskellige måder afhængig af fag, arbejdet uden for timerne, sparringsgrupper, arbejdet med lektier, osv. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der i disse elevteams er en forståelse for, at ”foretrukne læringsstile” skal benyttes og respekteres!
Samarbejdet i højsædet
- Man samarbejder for at udvikles ved at udnytte hinandens stærke sider og interesser, og for i klassesammenhæng at få åbnet muligheden for at blive mere betydningsfulde for hinanden. Her tales om ”betydningsfulde andre”, som er både læreren og andre elever, positivt såvel som negativt.
- Det kunne eksempelvis også være arbejdet med ”fra dag til dag arbejdet” dvs. lektier, et forum hvor man kan træne sig i at fremlægge for andre, forberede projekter, eksamenslæsning osv.
- Der skal måske foretages en løbende evaluering af dette team/arbejde, der kan indgå som et supplement til vores individuelle evalueringer.
- Til etablering af disse teams bruges den viden lærerne har fået om eleverne gennem det daglige arbejde, hvor bl.a. fra styrkeprofilerne, læringsstilene samt de tilbagevendende udviklingssamtaler med den enkelte elev. Herudover især også den omsiggribende disciplin for vores arbejde: egen iagttagelse – dvs. indsamling og bearbejdning af data. Studiebogen, som alle elever laver elever på Hørby Efterskole, vil være et godt redskab til at følge med i processen samt en hjælp til at evaluere, vejlede og samtale med eleven som med denne proces har taget et stort skridt i retning af at blive studerende.
Læringsmiljøer
- I forbindelse med de forpligtende elevteams, kunne det også være formålstjenligt at diskutere indretningen af læringsmiljøet. Et projekt kunne være at lade eleverne komme med indretningsforslag ud fra tankegangen om fleksible læringsmiljøer og læringsstile.
- Vores undervisning skal have en tematisk sammenskrevet overskrift, hvor vi eksempelvis kunne tage udgangspunkt i nogle af de begreber, der er centrale i Hørby Efterskoles værdigrundlag, og begreberne vi kender fra arbejdet med karakterdannelse samt det kontinuerlige arbejde med vidensdeling kolleger i mellem.
De første spæde erfaringer i arbejdet med forpligtende elevteams – FET – i indeværende skoleår har vist sig lovende. Bl.a. har vi set et stort engagement i projektorienterede opgaver, tværfaglige opgaver – og ikke mindst i forbindelse med det nye projekttiltag i 10.kl, der går under navnet IBO.