Flyt dig – og prøv om du kan udvide dit handlefelt

Det var en såkaldt efterårsemneuge, som af lærerne var blevet navngivet ’FLYT DIG’. Vi havde på forhånd modtaget en oversigt over, hvad der skulle ske i løbet af ugen, så vi kunne nå at forberede os en smule på nogle af udfordringerne, uden helt at afsløre alle hemmelighederne ugen gemte på.

Mandag morgen gik ud på at prøve vores grænser af i forbindelse med at snakke med mennesker, man ikke nødvendigvis havde snakket med førhen. Man fandt hele tiden sig selv i, hvad man i øjeblikket nok ville mene var pinlige og akavede situationer, men ultimativt, da dagen var omme, var man glad for at have været igennem det.

Tirsdag havde vi haft lang tid til at forberede os til. Et par uger forinden var alle elever på skolen blevet bedt om at melde sig på en triatlon. Man kunne vælge mellem 1/8 ironman (500 m svømning, 22 km cykling og 5 km løb) eller 1/4 ironman (1000 m svømning, 43 km cykling og 10 km løb). Jeg var blevet inspireret af en af lærerne til at presse mig selv og valgte, trods min elendige form, at tage den kvarte ironman. Jeg kom i mål klokken 11.17 med en tid på 4 timer og 17 minutter. Det er personligt nok noget af det hårdeste, jeg har prøvet i mit liv. Det gjorde heller ikke turen bedre, at hele cykelturen foregik i hylende modvind, kulde og regnvejr. Trods alt var det en fed oplevelse, og jeg kunne sagtens finde på at tage turen igen for at se, om jeg kunne forbedre min tid.

Skemaet om onsdagen stod på meditation, mindfulness og massage. En stor kontrast fra den forrige dag. Dette var dog et stort fupnummer fra skolens side. Vi blev derimod alle sammen vækket klokken halv 4 den efterfølgende morgen. Vi skulle gennemføre en udfordring ved navn ’12-12’. 12 timer – 12 opgaver. Vi skulle aflevere al elektronik, og vi fik derefter udleveret et gammeldags vækkeur til huset. Udfordringen gik ud på, at vækkeuret ringede hver time, hvorefter hele huset skulle stille op på række uden for huset. Så blev én fra huset sendt op på lærerværelset, hvor de skulle trække en opgave. Man kunne være heldig at trække ’sovetime’ eller ’spisetime’, men en gang imellem trak man en opgave, der f.eks. lød på at optage en musikvideo med hele huset. I tiden mellem opgaverne måtte man hverken forlade huset eller snakke med folk fra andre huse. Selvom det var lidt træls at blive vækket klokken halv 4 om morgenen dagen efter en triatlon, viste det sig at være en fed dag, der bragte hele huset tættere sammen.

Så blev det torsdag. Vi blev inddelt i grupper på ca. 10 personer. Vi blev derefter kørt med en bus, hvor vi havde bind for øjnene, så da vi blev sat af, var der ingen, der havde nogen idé om, hvor vi befandt os. Klokken var ca. 14, da vi blev smidt af bussen. Vi fik stukket et kort i hånden. Dette kort skulle lede os hen til den første post. I løbet af dagen/aftenen kom vi forbi 13 poster, før vi til sidst var hjemme. Det første hold var hjemme omkring klokken 21, mens de sidste hold først var hjemme over midnat. I disse 13 poster skulle vi blandt andet klatre i træer, krydse en å, spise surströming og meget andet grænseoverskridende. Da vi kom hjem, havde vi gået ca. 25 km. Det varierede selvfølgelig lidt efter om man havde fulgt den beregnede rute. Det var helt klart en meget fysisk og psykisk udfordrende, men også vildt fed dag.

Fredag var der heldigvis afslapning. Her var der ikke rigtigt andet på programmet end lidt rengøring, evaluering af gårsdagens gåtur og en lækker, velfortjent løvfaldsfrokost.

Det er netop oplevelser som disse, jeg synes, der gør det fedt at gå på en efterskole som Hørby. For selvom det måske lyder fysisk og psykisk hårdt, så får man en masse fede oplevelser ud af det, og man lærer sig selv at kende. Og man udvikler sig virkelig!