Engagér jer!

”Jeg ønsker for alle, for enhver af Jer, at I har indignation som motivationen. Den er dyrebar. Når I bliver indigneret over noget, bliver I engagerede”.

Sådan skrev en gammel mand på 93 år i 2010 i et lille skrift. Stéphane Hessel hedder han, og opfordringen om engagement har direkte adresse til ungdommen. Den lille bog er siden hen oversat til 34 sprog og solgt i over fire millioner eksemplarer over hele verden.

Stéphane Hessel er født under Første Verdenskrig og deltog under den næste verdenskrig i den franske modstandsbevægelse og var med som sekretær, da Menneskerettighedserklæringen blev skrevet i 1948. Han oplevede gennem sit liv enorme ødelæggelser, men han så også, at verden blev bedre og bedre. Han så, hvordan ekstreme politiske systemer i Europa op gennem det 20. århundrede brød sammen, og han så, hvordan raceadskillelsen i USA og apartheid i Sydafrika blev knust af pres indefra og udefra.

Sådan stod der engang på en plakat, og i Hessels verden handler det om, at der stadig er noget at løbe for. Men ikke løbe fra! Han minder os om, at skal der forandring til, så er der kun en ting af gøre, og det er at engagere sig. Engagere sig, når man gerne vil, at noget skal forandres. Det kommer ikke af sig selv, hverken når det handler om de store spørgsmål i verden – planetens tilstand, forskellen mellem rig og fattig eller forvaltningen af Menneskerettighederne – eller det handler om de helt nære ting i hverdagen, som måske kunne blive en lille smule bedre, hvis vi engagerer os i det, vi er sammen om og prøver at skabe en forandring.

Stéphane Hessels budskab er ikke, at man skal vende ryggen til alt det, man sidder midt i og så i øvrigt bygge sin helt egen verden. Hans budskab – direkte rettet mod ungdommen, men bestemt gældende for alle mennesker – er derimod at skabe erkendelse af, hvor meget vi kan udrette ved at se på den verden, vi lever i, og det sted vi lever vores liv og så bruge det bedste af det, der er omkring os som et godt fundament for at gøre vores liv og hverdag bedre og skabe et fælles fremskridt.
”Det, der er ødelagt, skal repareres, og det, der er undertrykkende, skal ødelægges”, skriver Hessel i sin lille bog. Hvad kræver det af os? At vi tager ansvar, åbner munden og engagerer os.

Sådan må det også være på en efterskole. Det at være i et efterskolefællesskab må hele tiden være en insisteren på at ville se virkeligheden i øjnene og ikke føre hinanden bag lyset, men konfrontere hinanden med virkelighedens afgørende spørgsmål. Og virkeligheden er her også de helt nære ting, hvor det handler om at engagere sig i det fællesskab, man er havnet i – både når der er fest og glade dage, men ligeså vigtigt når hverdagen banker på med de problemer, der af og til dumper ned til os. Hvis vi ikke gør det – engagerer os – bliver det farligt. Så kommer vi til at stå over for hinanden med korslagte arme og kræver vores ret over for den anden og bevæger os dermed væk fra at kunne skabe en forandring til fælles bedste.
Lige her møder et helt almindeligt efterskoleliv noget af det, som står i den lille bog, der er solgt i over fire millioner eksemplarer. Nemlig at når vi kommer til at indgå i fællesskaber, så er der ingen vej udenom. Vi bliver tvunget ud i situationer, hvor vi må engagere os og tage stilling til en række spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvad tror jeg på? Det er herigennem, altså det vi vælger at tro på, at kæmpe for osv., at vi – ung som gammel – lærer at leve vores eget liv og tage ansvar for det – og vigtigst – ikke lade andre styre, hvem vi skal være, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. De højtråbende tog måske fejl, de smarte tog måske fejl – hverdagen handler om alles liv!

Sådan hedder det lille skrift, Stéphane Hessel udgav i 2010. ”I skal være vrede”, kunne man oversætte det til. Ikke vrede i aggressiv forstand, men i form af en opfordring til at forholde sig til sit liv, sin verden og sin hverdag. Engagere sig og dermed skabe grundlaget for at ændre en tilstand til noget, der i højere grad vil være ønskeligt. Indignér jer!
Det er netop det, efterskole handler om! På efterskole handler det om, at alle de elever, der vil, skal være med og have den indflydelse og det ansvar, som deres engagement rækker til. Hver gang vi træder ud af det tavse flertal med ægte indignation, griber vi efter muligheden for at skubbe livsmulighederne i en mere ønskelig retning. Det kræver mod, men har noget med demokrati og fællesskab at gøre, og så har det en sidegevinst, der hedder udvikling og dannelse for den, der engagerer sig.