Efterskolelivet og det gode fællesskab

Sådan skrev efterskoleeleven Malou for nogle år siden på sin blog ”Et efterskolebarns bekendelser”. Hun tager her fat i noget meget væsentligt, nemlig at efterskoleliv imidlertid først og fremmest er aktiv deltagelse i livet og dagligdagen på skolen og fællesskabet med kammeraterne.

Og netop her får vi indkredset det rum, som efterskolen kan skabe – det rum, hvor det ikke er nok at vi lærer kunsten at være alene og forfølge egne mål. Vi skal også lære kunsten at være fælles. For det er i det fælles rum, som vi ikke bare kan vælge fra, når vi har valgt det til, at vi lærer respekten for andres værdighed, integritet og opdager vores egen og de andres sårbarhed. Det er i det fælles rum, at vi opdager, at vi kan blive klogere på os selv og hinanden, og at verden kan blive større. Det er i det fælles rum, at vi kan oplyses og oplives, undres og forundres og finde sammen. Og det er også i det fælles rum, vi kan opdage, at demokrati må forudsætte, at vi kan tænke på andre end os selv.

Er man i efterskolealderen i disse år, er man vokset op i en tid, hvor traditioner i familien og i samfundet spiller en langt mindre rolle end det har været tilfældet for generationens forældre og bedsteforældre. Den samfundsmæssige udvikling og dynamik har siden 1950’erne i Danmark været ekstrem. I stigende grad har vi, der er vokset op og har levet i den tid været nødt til – i en helt anden grad end vores forældre og bedsteforældre – at tage stilling til vore livsmuligheder. Det har været nødvendigt at træffe ikke bare et, men en uendelig række af valg. Det individuelle valg er blevet helt centrale, helt afgørende i det projekt, som består i at skabe og opretholde sammenhænge i ens egen livsfortælling.

Derfor har nutidens unge også mere end nogen tidligere generationer behov for at forholde sig til, at en fase i livet er slut og noget helt nyt og anderledes forestår – der er brug for erindringsmarkører, om det som forlades, for at etablere en sammenhæng til det som kommer.

En erindringsmarkør som efterskolen kan være med til at skabe handler om mulighederne i ”det gode fællesskab”. Det gode fællesskab, der sætter os fri til at kunne gøre noget sammen med andre, hvilket er det stik modsatte af at være fri for at gøre noget.

Jeg tror det at kaste sig ud i livet med det i baghovedet, som handler om: ”de andre og mig – og mig og de andre” hænger sammen med at være på efterskole!

Efterskoleåret er et betydningsfuldt skoleår, hvor det handler om at pege på, at det nu er på tide, vi holder op med at flygte fra venligheden, troen på samtalen, ærligheden, lyset og varmen. Vi skal turde stå ansigt til ansigt, møde de andre, få øjenkontakt med dem, være nærværende, vise medfølelse, have tid og tillid, kramme og knuse, grine og græde sammen.

Det er her mellem mennesker i det fælles samliv, at friheden, fællesskabet, lykken, kærligheden, venskabet, håbet og modet findes. Det er vi ved at finde ud af. Finde ud af, at virkeligheden langt overgår vore forestillinger om den. Virkeligheden overhaler ofte alle dine og mine drømme om, hvad der skulle ske med dig og mig. Vi skal lære at holde af for at kunne forstå! Den læring tilbyder efterskolen…