Demokratisk dannelse på Hørby Efterskole
Folkeskolens formålsparagraf § 1 understreges skolens dannelsesfordring. Denne dannelsesfordring tager Hørby Efterskole alvorligt. Hørby Efterskole møder eleverne med tillid, respekt og søger at fremme alle elevers lærelyst. Et ophold på en efterskole er givet godt ud. Eleverne lærer demokratisk dannelse.
Demokratisk dannelse er knyttet til tre bærende kriterier. Det første er et frihedskriterium. Mennesket må kunne styre sig selv i frihed. Det andet er et fornuftskriterium. Mennesket kan alene styre sin frihed gennem viden og indsigt. Det tredje er et socialt kriterium. Det er ytringsfriheden. Den gælder for alle uanset rang og magt. Den sikres i kraft af en retsbeskyttelse i forhold til den enkelte.
Disse tre principper er bærende for al forståelse af det moderne demokrati. Det problem, der rykker ind på livet af os, er imidlertid, at det bliver sværere og sværere at kunne styre sig selv udelukkende gennem viden og indsigt.
Fornuften er ude af kontrol
Viden og indsigt gav tidligere ro i sjælen. Det gør det ikke længere. Fornuften er ude af kontrol i kraft af den gigantiske samfundsmæssige videnseksplosion, der på paradoksal vis har medført en stigende usikkerhed i forhold til at kunne træffe beslutninger på baggrund af viden og indsigt. Alle i samfundet er som aldrig før tvunget til at basere demokratiske beslutninger på grundlag af tillid til de personer, organisationer og til abstrakte systemer, samfundet består af. Der er ganske enkelt ikke tid nok for den enkelte til at oparbejde indsigt og viden i alle de forhold, hvor der skal træffes beslutninger. Og når man ikke kan træffe beslutninger på grundlag af viden og indsigt, er man tvunget til at foretage demokratiske beslutninger på grundlag af tillid. Tillid til personer. Tillid til organisationer. Tillid til abstrakte systemer. Tillid til at tog, fly og biler virker og ikke laver ulykker. Tillid til at retssystemet dømmer efter loven. Tillid til at læreren underviser ud fra læseplanen og er retfærdig over for alle. Tillid til at vores fødevarer ikke er usunde. Tillid til at vores folkevalgte ikke snyder med magten. Et samfunds demokratiske sammenhængskraft er tillidsdannelse.
Tillidsdannelse
Tillid bliver vigtig som en moderne form for ethos (troværdighed) – fordi det kræver, at ens selvfremstillinger hele tiden må godtages af den anden part og omvendt, hvis der skal være muligheder for fortsat kommunikation. Det er her Hørby Efterskole kommer ind i billedet. I den daglige pædagogiske praksis må den demokratiske dannelse af eleverne tage sit udgangspunkt i elevernes aktive medvirken og dialog. Disse to processer er forudsætningen for, at dannelse kan realiseres. Hvis eleverne medvirker i processerne, kan dette ses som en deltagelse i efterskolens demokratiske processer. Muligheder for deltagelse i den aktive medvirken og dialog giver et grundlag for at øve eleverne i kritisk tænkning.
Hørbys arbejde med tillid
Den afgørende pointe er, at elevernes selvfremstilling bliver vigtig i dannelsen af et demokratisk tillidsbegreb. Det betyder, at alle former for relationer på Hørby Efterskole er baseret på vovestykket tillid. Hvordan vil den anden part reagere på, at jeg vover at tage den første kontakt? Alle er tvunget til at tage kontakt og skabe relationer til andre. Det kan man opstille regler for. Regler hjælper ikke i sig selv. Det gør opbyggelse af fortsat tillidsvækkende kommunikation. Den enkelte skal igennem sin fremstilling kunne virke “tillidsvækkende” og derigennem skabe tillidsrelationer.
Tillidsrelationer skal skabes for, at man overhovedet psykisk kan “overleve” i en mangfoldig verden. Konsekvensen af et moderne demokratisk tillidsberedskab er, at Hørby Efterskole skal arbejde med tillidsrelationer i døgndrift. Tillid kan nemlig læres. Styrken ved et efterskoleophold er, at eleverne lærer, hvordan man qua sin selvfremstilling kan skabe tillidsrelationer.
Tillidsdannelse er deltagerkompetence
Tillidsdannelse er at udvikle en medborgerskabskompetence. Eleverne skal, hvis de skal udvikle kapacitet til tillidsdannelse, være aktive medvirkende i alle former for dialoger. Der spiller selvobservation en vigtig rolle. Der er to sider af selvobservation. Det er for det første at kunne vurdere resultaterne af sine egne handlinger. Processen med at kunne vurdere resultaterne af egne handlinger kan virke motiverende, især hvis man ofte lykkes med sit forehavende. For det andet er selvobservation afhængig af den enkelte elevs opmærksomhed, viden, kognitive kapacitet og forskellige former for humør.
Reflektion
Hvis eleven ikke er opmærksom, kan det være problematisk at få en god information om egne handlinger. Her kommer lærerne ind i billedet. Deres opgave bliver at give tilbagemeldinger om, hvordan opmærksomheden kan skærpes, så deltagerkompetencen øges og tillidsdannelsen understøttes.
De omtalte kapaciteter afhænger af kvaliteten af lærernes tilbagemeldinger. Tilbagemeldingerne giver eleverne mulighed for at orientere sig i deres egne opfattelser, holdninger og værdier. Hørby Efterskole lægger vægt på, at lærerne kommer til at reflektere over egen praksis med tilbagemeldinger for at udvikle elevernes demokratiske kompetence. Refleksion over, hvad tilbagemeldinger giver eleverne, er et vigtig udviklingspunkt.