

Du har musik 4 lektioner om ugen, hvor vi arbejder med at gå fra at spille alene til at være en del af et band.
Vi arbejder med, hvordan dit instrument passer ind i lydbilledet, hvordan I spiller sammen, og hvad der skal til, for at musikken virkelig fungerer. Det handler om at finde sin plads – og få det bedste frem i hinanden.

I undervisningen kommer du til at arbejde med rytmisk sammenspil, instrumentforståelse, basal musikteori og indspilning. Du lærer dit eget instrument bedre at kende – men også hvordan det fungerer sammen med de andre.
Og selvfølgelig bliver der også plads til soloer og til at prøve ting af undervejs.

I løbet af året spiller vi en masse forskellige numre og bygger et repertoire op, som vi opfører til koncerter og arrangementer – både på og uden for skolen.
Du får adgang til veludstyrede musiklokaler, flere scener og masser af grej, så der er plads til at nørde både lyd og instrumenter. Lokalerne er også åbne uden for undervisningen, så du kan spille videre, starte band og udvikle dig endnu mere sammen med andre.