

Du har løb 1 lektion om ugen, hvor vi bruger områdets varierede ruter som ramme for træningen. Vi løber i skov, på stier og veje – og altid med løbeskoene på.
En del af træningen foregår i roligt tempo med fokus på udholdenhed, så du får et solidt fundament og kan løbe længere med overskud.

Du har mulighed for at træne op til forskellige løb og deltage i arrangementer som fx Efterskolernes NM i Trailstafet i Rold Skov, Aalborg halvmaraton og Grundlovsløbet i Hjørring.
Vi løber i al slags vejr – og undervejs får vi både kilometer i benene, pulsen op og oplevelser sammen.