

I faget lærer du at udvikle, planlægge og gennemføre aktiviteter for andre. Det kan være lege, workshops eller arrangementer for fx børn i en SFO, spejdere eller andre fællesskaber. Du har Event Pilot 1 lektion om ugen.
Du er selv med til at få idéerne, planlægge aktiviteterne og stå i spidsen for at gennemføre dem. Undervejs arbejder vi med kreativ idéudvikling, planlægning, samarbejde og evaluering – så du får erfaring med hele processen fra tanke til handling.

En vigtig del af faget handler også om fællesskab og frivillighed. Du får indblik i, hvordan man kan engagere sig i andre mennesker og være med til at skabe gode oplevelser og stærke fællesskaber.
Vi arbejder med kommunikation, samarbejde og ansvar – og med hvordan man kan tage initiativ og gøre en forskel for andre.